Grå Støj

Ole Christensen & Grå Støj spiller tema-koncert baseret på LP’en ”Grå”
Koncertens tema er alderdom i fortællingen om det autofiktive aldrende par Gunver og Gunnar.

Koncertens 16 sange følger parret igennem forskellige faser af livet, og udgør en sammenhængende historie, hvor der observeres og reflekteres over de forskellige aspekter af det at blive gammel. Tabuer om alderdommen udleveres og afdækkes med et humoristisk tvist – og det er stærk og saftig kost. Der er blandt andet sange om alderdomsfornægtelse, udløbne parforhold, frihed fra arbejdsmarkedet, livets fejringer, ensomhed og begravelse.

Bandet selv er heller ikke årsunger, men har til gengæld solid erfaring fra den Københavnske blues- & rockscene gennem flere årtier.

Koncerten varer knapt 2 timer, og det er oplagt at vende indtrykkene fra koncerten over et glas vin, en øl eller to bagefter.

Grå Støj

Ole Christensen: sang og guitars

Søren Krøigaard: mundharpe, melodika, keyboards og kor

René Lund: trommer

Henrik Dahl Hansen: bas og kor

Jørgen Skytte Jensen: tenor- og barytonsax

Michael Milbo Jensen: trompet og flygelhorn